Førstehjælp
| |
| Generelt | Tilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling. Lægehjælp. |
| Indånding | Ikke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. |
| Hud | Forurenet beklædning samt smykker og ure fjernes hurtigt. Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand. Fortsæt skylning under transport til sygehus eller til læge. |
| Øjne | Skyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser. |
| Indtagelse | Skyl munden med vand og giv vand eller mælk til ikke-bevidstløse personer. Fremkald ikke opkastning. Fortsæt skylning af munden med vand. Hurtig lægehjælp. |
| Forslag til læge | Wolfram hæmmer svovlholdige enzymer. Ved forgiftning med wolfram kan gives dimercaprol i.m., der virker som antidot ved at komplexbinde wolfram. Fluorid påvirker calciummetabolismen ved at binde calcium og magnesium. Ved forgiftning kan gives opløselige calciumsalte, der virker som antidot ved at binde fluorid. Calciumglubionat eller -chlorid i.v. i store doser kan være nødvendig ved svære forgiftninger. Efter indånding er der fare for forsinket lungeødem. Calciumgluconat-gel kan appliceres på berørte hudområder, også ved symptomer som rødme og smerte. Gelen indgnides grundigt og efterlades på huden i mindst 24 timer. Ved hudskader åbnes alle blister. Fjern eventuelt forurenede negle. Fortsat skylning med vand. Ved øjenskade skylles grundigt med isotonisk natriumchlorid-opløsning eller vand i 30 minutter. Derefter dryppes med 3 - 4 dråber calciumgluconat-øjendråber (3,33%). Efter indtagelse bør overvejes ventrikelskylning med mælk og derefter indhældning af vandig calcium-opslæmning. Der er fare for organperforation. Cave: Calcium- og magnesiummangel, shock, acidose og nyreskade. |